Del
English

Workshop 1

Kathrine Krageskov Eriksen, leder af Professionshøjskolen Absalon’s forskningsprogram ”Regional udvikling og velfærdsinnovation” samt projektleder på projektet "Velfærdsteknologi, innovation, omsorg og læring", faciliterede workshoppen med afsæt i denne præsentation.

Her blev stillet skarpt på de kompetencebehov, som udviklingen inden for velfærdsteknologi forventes at skabe i de kommende år.

Udfordringerne, mulighederne og konsekvenserne for uddannelsen af professionsudøvere kastede en bred vifte af spørgsmål og observationer af sig.

Følgende var de mest centrale:

  • Vigtigheden af at balancere behovet for konkret teknologisk viden og færdigheder med behovet for udvikling af mere generelle kompetencer.

  • Fokus på kompetencer, der rækker ud i fremtiden og favner både teknologi og teknologiens anvendelse og indlejring i praksis, fx: Lærings-, refleksions-, handlings-, problemløsnings-, kvalitetsvurderings-, innovations-, kommunikations- samt formidlingskompetencer.

  • Vigtigheden af i uddannelserne at forholde sig til alle følgende tre niveauer: 1) basal viden om velfærdsteknologi og færdigheder til anvendelse, 2) refleksioner over teknologiens påvirkning af professionsrollen og forskellige praksisfelter og 3) etiske refleksioner over teknologianvendelsen.

  • Gør man i praksis og i praktikforløb, det man gerne vil have de studerende udvikler kompetencer til at gøre?

  • Hvordan udnytter man muligheden for at skabe projekter på tværs (teknologi i praksis) med studerende som medaktører?

  • Udnyttelse af teknologi i uddannelserne, herunder teknologisk understøttelse af en tættere kobling mellem de teoretiske dele og praktikdelene i uddannelserne.

  • Hvad er balancen mellem medarbejderens og arbejdspladsens ansvar for at udvikle og vedligeholde kompetencer?

  • De ændrede rollefordelinger, som velfærdsteknologianvendelsen kan katalysere. Dette stiller krav til den professionelles evner til at kunne skifte imellem og relatere til forskellige roller og rollefordelinger.

Spørgsmål og feedback omkring Aftagerdagen 2013