Del
English

ECTS-point

Hvad er ECTS-point
ECTS-pointsystemet udtrykker hvor stor en tidsmæssig arbejdsindsats, der skal til for at gennemføre et givet modul. ECTS-pointene siger ikke noget om modulets faglige niveau kun om arbejdsbelastningen. ECTS-systemet er blandt andet udviklet så studerende lettere kan få merit for tidligere uddannelser og udlandsophold.

Hvordan fordeler ECTS-pointene sig på socialrådgiveruddannelsen
Socialrådgiveruddannelsen er en fuldtidsuddannelse og er normeret til 210 ECTS-point. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point) og svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Socialrådgiveruddannelsen er normeret til 3½ studenterårsværk.

Alle uddannelsens moduler og uddannelseselementer er tilrettelagt inden for uddannelsens kerneområder og består af en række obligatoriske moduler samt praktik, valgmoduler og bachelorprojekt.

I uddannelsens obligatoriske moduler på samlet set 130 ECTS fordeles kerneområderne således:

  • Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde 35 ECTS
  • Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer 20 ECTS
  • Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser 20 ECTS
  • Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser 20 ECTS
  • Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det
  • Sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område 20 ECTS
  • Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde 15 ECTS
  • Uddannelsens obligatoriske moduler i alt 130 ECTS


Øvrige uddannelseselementer i øvrigt angivet med ECTS er følgende:

  • Praktik 30 ECTS
  • Valgmodul a) Udsatte børn og unge, eller b) Beskæftigelse 15 ECTS
  • Øvrige valgmoduler 15 ECTS
  • Bachelorprojekt 20 ECTS


I alt 210 ECTS