Del
English

Adgangskrav til Ernærings- og Sundhedsuddannelsen

Ernæring og Sundhedsuddannelsen hos Professionshøjskolen Absalon optager hvert år studerende til studiestart 1. september. Falder den 1. i en weekend, er der studiestart førstkommende mandag.

Du skal opfylde følgende adgangskrav for at blive optaget på ernærings- og sundhedsuddannelsen:

Kvote 1

For at kunne søge om optagelse gennem kvote 1 skal du have én af følgende eksamener:

  • Dansk gymnasial eksamen (STX, HF, HHX, HTX, EUX) 
  • Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF) 

Med én af følgende kombinationer:

  • Engelsk C og kemi C og biologi C
  • Engelsk C og bioteknologi A
  • Engelsk C og kemi C og matematik C
  • Engelsk C og kemi C og samfundsfag C

Kvote 2

For at kunne søge optagelse gennem kvote 2 skal du have:

  • En adgangsgivende eksamen, som gør dig optagelsesberettiget i kvote 1, men har yderligere kvalifikationer du gerne vil vurderes på.

eller

  • En relevant erhvervsuddannelsen:

    • Bager (trin 2)
    • Ernæringsassistent (trin 2)
    • Fitnessuddannelsen (trin 2)
    • Gastronom (med specialer)
    • Gourmetslagter (med specialer)
    • Slagter (med specialer)
    • Konditor (trin 2)
    • Social- og Sundhedsassistentuddannelsen (trin 2)
    • Tjener (trin 2)


    Der ud over skal du have én af følgende kombinationer:

    • Engelsk C og kemi C og biologi C
    • Engelsk C og bioteknologi A
    • Engelsk C og kemi C og matematik C
    • Engelsk C og kemi C og samfundsfag C

eller

  • Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen med fag og niveauer svarende til Engelsk C og Kemi C eller Bioteknologi A og Biologi eller Matematik eller Samfundsfag C
    – er du i tvivl om din eksamen er adgangsgivende, kan du læse mere her.

eller

  • Andet adgangsgrundlag
    Hvis du ikke opfylder de officielle adgangskrav, men har kvalifikationer der kan sidestilles med disse, kan du søge om optagelse med særlig tilladelse. Læs mere om Individuel Kompetencevurdering - IKV

I kvote 2 vægtes følgende udvælgelseskriterier:

I kvote 2 vægtes følgende udvælgelseskriterier:

  • Deltagelse i motivationsworkshop
    - Du modtager en invitation via din oplyste mail 
  • Gennemsnittet fra en gymnasial eksamen
  • Relevante fag på C-A-niveau med en karakter på 7 eller derover (7-trinsskala): Biologi, Bioteknologi, Engelsk, Fysik, Idræt (kun B-A-niveau), Kemi, Matematik, Psykologi, Retorik, Samfundsfag, Teknikfag – proces, levnedsmiddel og sundhed
  • Karakter på 7 eller derover i den store skriftlige opgave eller studieretningsprojekt fra den adgangsgivende gymnasiale eksamen eller afsluttende opgave fra den adgangsgivende erhvervsuddannelse
  • Relevant erhvervsarbejde eller værnepligt minimum 15 timer pr. uge/minimum 2 måneder
  • Andre uddannelsesaktiviteter over gymnasialt niveau
  • Bestået dele af videregående uddannelse minimum ét semester
  • Relevant kursus, grundforløb, eller anden relevant aktivitet minimum 1 måned
  • Relevant praktik minimum 1 måned
  • Elite idræt
  • Højskole fagrelevant studieretning minimum 4 måneder
  • Relevant frivilligt ulønnet arbejde

Motiveret ansøgning skal ikke medsendes, da den ikke vægtes.

Vurdering i kvote 2 foretages på baggrund af en helhedsvurdering, hvor ansøgerens samlede opfyldelse af adgangskrav og udvælgelseskriterier vurderes.

Vi anbefaler at alle kvalifikationer og erfaring som ønskes medtaget i vurderingen, udfyldes på de tilgængelige felter på ansøgningsskemaet - punkt 9 og frem, under oprettelse af ansøgning på www.optagelse.dk. Fordelen ved at skrive kvalifikationer og erfaringer direkte på din ansøgning, er at du skriver under på en Tro og Loveerklæring.

Vi anbefaler desuden at du vedlægger dokumentation for de kvalifikationer og erfaringer som du har udfyldt på ansøgningen, særligt i forhold til vores vurdering af relevans samt i forhold til vurdering af obligatorisk merit. 

I kriterierne kan erhvervsarbejde og andre aktiviteter der indgår i din kvote 2 ansøgning, højst vægtes med en periode på sammenlagt 12 måneder.

Vi anbefaler dog at du medsender al den dokumentation, som du ønsker at blive vurderet ud fra. Når vi modtager din ansøgning og dokumentation vurderer vi det medsendte, så du stilles bedst muligt.

Dokumentation for udvælgelseskriterier skal være uploadet sammen med din ansøgning på www.optagelse.dk seneste den 15. marts kl. 12.00. Kun aktiviteter der er afsluttet og dokumenteret inden den 15. marts, vil komme i betragtning, dog vil værnepligtstjeneste og udstationering som led i kontrakt med forsvaret medregnes med hele kontraktperioden, uanset at kontrakten først udløber efter ansøgningsfristen, dog senest indtil studiestart. Vi anbefaler at du udfylder disse aktiviteter på ansøgningen inden 15. marts.

Motivationsworkshop for kvote 2 ansøgere

Kvote 2 ansøgere, uanset prioritering, vil efter ansøgning på optagelse.dk blive inviteret til en motivationsworkshop via nemStudie samt modtage en mail med et link til vores bookingsystem UCSamtalebooking.

Tid:
Onsdag den 12/5 - 2021 kl. 16:30-19:30
eller
Mandag den 17/5- 2021 kl. 16:30-19:30

Sted:
Campus Slagelse, Sdr. Stationsvej 30, 4200 Slagelse

Du tilmelder dig elektronisk til en af de to udbudte workshops, hvor du vil møde undervisere, studievejleder og studerende.

nemStudie
Du modtager en velkomstmail fra os på den mailadresse, du har opgivet på www.optagelse.dk  I denne mail bliver du bedt om at logge ind på nemStudie, hvor vi fremover vil kontakte dig med informationer om din ansøgning. Du skal logge ind med nem-Id på login knappen øverst til højre på siden

Fordeling af studiepladser mellem kvote 1 og kvote 2

Den fastsatte kvotefordeling er for kvote 1: 30% og kvote 2: 70%.

Søg om optagelse

Ansøgningsfrister

Kvote 1: 5. juli, kl.12.00

Her søger du alene på baggrund af adgangskvotienten fra din adgangsgivende eksamen (bemærk at der kan være specifikke adgangskrav).


Kvote 2: 15. marts, kl. 12.00

Husk at al eventuel dokumentation for f.eks erhvervsuddannelse, højskole og udlandsophold skal være modtaget inden denne dato.


Læs mere her om optagelse og adgangskrav

Kontakt Optagelsen

Optagelsen på Professionshøjskolen Absalon
Tlf. 7248 1010

Telefonen er åben

Mandag: 10-12 og 13-15
Tirsdag: 10-12
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10-12
Fredag: Lukket.
Mail: optagelse@pha.dk