Del
Studerende på Absalon kan søge støtte til projekter hos Siemens Fonden

Studerende på Absalon kan søge støtte til projekter hos Siemens Fonden

Fonden støtter principielt alle typer af projekter med legater til studerende, der laver teknologi- og scienceprojekter, inden for det teknisk-naturvidenskabelige område.

Siemens Fonden er indstiftet i 1964 og får årligt tildelt midler fra Siemens A/S.

Fonden støtter principielt alle typer af projekter med legater til studerende, der laver teknologi- og scienceprojekter, inden for det teknisk-naturvidenskabelige område. Fonden har især fokus på ansøgninger inden for de elektrotekniske discipliner, samt projekter der er med til at øge interessen for teknologi indenfor både alment og især i forhold til børn og unge. 

Siemens Fonden har gennem årene støttet mange forskelligartede projekter. Med en økonomisk støtte bliver det muligt for legatmodtagerne, fx at bringe deres projekter op på forskningsniveau og komme med mulige svar på reelle udfordringer og samfundsmæssige problematikker.

Fondens midler uddeles af en uafhængig bestyrelse til forsknings- og uddannelsesprojekter primært indenfor det teknisk-naturvidenskabelige område.

 

Hvilke projekter får støtte?

Fonden foretrækker følgende typer ansøgninger:

  • Bachelor- og masterafgangsprojekter, hvor donationer i størrelsesordenen 30.000 kr. kan være med til at hæve niveauet, eksempelvis specielt udstyr eller udgifter til specielle målinger.
     
  • Ansøgninger fra institutter til specielt apparatur, som kan komme flere afgangsprojekter til gode (ej standard laboratorieudstyr, som det kan forventes at instituttet bør besidde).
     
  • Støtte til rejser, som er nødvendige i forhold til afgangsprojekter. Generelle studierejser støttes principielt ikke.
     
  • Aktiviteter som er med til at øge interessen for teknologi både alment og især i forhold til børn og unge.

 

Ansøgning

Ansøgningen til Siemens Fonden skal indeholde:

  • Navn, adresse, e-mail og uddannelsessted.
  • Kort beskrivelse af projektet/forskningsområdet.
  • Udspecificering af det beløb, der ansøges om.
  • Evt. udtalelse fra vejleder.


Deadline og ansøgning

Ansøgninger skal afleveres inden 7. december 2022 til mailadressen kabo@pha.dk  med ’Legat fra Siemensfonden’ i emnefeltet. Herefter sendes de samlet til Siemens Fonden. 

Siemens Fonden gennemgår alle ansøgningerne på et bestyrelsesmøde i midten af januar. Alle ansøgere og uddannelsesinstitutioner modtager herefter et brev med fondens afgørelse.

 

Læs mere om Siemens fonden og tidligere legater her