Psykisk vold udfordrer de fagprofessionelle

Psykisk vold får mere og mere opmærksomhed hos både forskere og politikere, men ofte har selv de fagprofessionelle svært ved at finde ud af, hvordan volden egentlig viser sig – og hvordan de skal gribe volden an.

”Dem, der kontakter os – og det gælder også fagfolk – ønsker i høj grad at blive klogere på, hvordan den psykiske vold viser sig. Mange, der udsættes for den, er plaget af skyldfølelser, fordi den psykiske vold jo er kendetegnet ved at være mere uklar og diffus end den fysiske vold,” forklarer Mia Lind Winther, behandlingschef i Lev Uden Vold, der er Danmarks nationale enhed, der blandt andet rådgiver om vold i nære relationer.

”Det gør på mange måder psykisk vold til et allestedsnærværende problem, men også som den voldsform, som langt de fleste mennesker har vanskeligt ved at afgrænse og kategorisere.”

Hele 84 procent af dem, der henvender sig til Lev Uden Vold, har oplevelser med psykisk vold, mens det til sammenligning er 46 procent, der angiver at have udsat for fysisk vold og 10 procent for seksualiseret vold.

Lyt med og bliv klogere på...

I Absalons podcast Socialt arbejde i praksis kan du høre mere om, hvordan den psykiske vold i dag ses som et strukturelt samfundsproblem, og hvordan det kræver stærke tværfaglige indsatser, når de fagprofessionelle skal arbejde med den.

Find podcastafsnittet 'Vold i nære relationer – psykisk vold' her

Et strukturelt problem

Ifølge Ida Fransiska Schroll, adjunkt på Socialrådgiveruddannelsen her på Absalon, har forståelsen af den psykiske vold i nære relationer gået igennem en udvikling de senere år i takt med, at der er kommet politisk og forskningsmæssigt fokus på området.

”Tidligere så man det som et individuel familieanliggende, hvor det i dag mere ses som et strukturelt problem, i takt med, at vi får mere og mere viden om, hvad volden gør ved menneskers mulighed for at indgå i sociale processer og i de funktioner, der ligger i samfundet,” forklarer hun.

Derfor er der også et stigende fokus på, hvordan den psykiske vold kan opspores, og hvordan der kan udbredes behandlings- og interventionsmuligheder i praksis.

”Der er forskellige handlemuligheder og perspektiver afhængig af, hvad det er for en målgruppe, vi taler om, også i forhold til de fagprofessionelle,” siger behandlingschef Mia Lind Winther.

”Noget af det, vi er optagede af hos Lev Uden Vold, er at kvalificere og styrke den viden, der er ude hos frontpersonalet. Altså dem, der har den menneskelige kontakt, og som er de første, der kan opdage tegn på vold. Det kan være læger eller pædagoger, og det kan naturligvis være socialrådgivere. Alle de steder, hvor mennesker kommer og taler med mennesker,” fortæller hun og ridser nogle kernesymptomer op, som ofte viser sig hos den voldsramte.

”Det kan for eksempel være  tristhed, mistillid til andre, lav selvfølelse, depression eller koncentrationsvanskeligheder. Men det siger sig selv, at sådan nogle symptomer kan være et udtryk for meget forskelligt, så det handler dels om, at vi som fagprofessionelle får en øget viden om, at her er grund til at være bekymret, men også at vi dernæst har redskaber til, hvordan vi så skal handle.”  

Indsatser mangler sammenhæng

En af de ting, der især kan være en udfordring for de fagprofessionelle er, hvordan de i første omgang skal gå i gang med at arbejde med den psykiske vold, de oplever.

”Noget vi hører fra praksis er, at det kan være svært at gå ind i de her snakke, at det kan være vanskeligt at stille de svære spørgsmål. Der er især en tvivl om, hvordan man differentierer mellem den psykiske vold og andre parforholdsproblemer,” fortæller Ida Fransiska Schroll.

”De fagprofessionelle oplever også, at der kan være udfordringer med at få indsatserne til generelt set at hænge sammen. For hvis de har opsporet nogle, så skal de også have et sted at henvise dem til, og der skal måske også være et efterværn, der giver mening for den enkelte.”

Hos Lev Uden Vold er det helt afgørende for arbejdet med den psykiske vold, at de fagprofessionelle tør skabe et rum for en samtale, hvor der er fokus på den tvivl som den voldsramte oplever, og at der er fokus på anerkendelse overfor det, der opleves.

”Der er rigtig meget, der tyder på, at det er en langvarig proces at erkende vold, og at bryde med vold, og det gælder både for de voldsudsatte såvel som voldsudøvere,” forklarer Mia Lind Winther og tilføjer, at der de senere år er kommet meget mere fokus på voldsudøverens rolle i forebyggelsen af volden.

Ikke brug for helte

En af de ting, som både Mia Lind Winther og Ida Fransiska Schroll ser en positiv udvikling i, er, at der i behandlingen af den psykiske vold er kommet større fokus på differentierede tilbud.

 ”Der kan være et behov for det, man kan kalde mere gradueret behandling og støtte, som kan imødekomme det enkelte menneske, der hvor det enkelte menneske er,” siger Mia Lind Winther og uddyber:

”For rigtig mange mennesker er det for eksempel meget værdifuldt at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse. Derfor er det for mange et stort brud på den hverdag, de ønsker at bibeholde, hvis de skal tage på et krisecenter for at få hjælp.”

En anden pointe, som er vigtig at få med, er at det ikke er op til den enkelte fagprofessionelle at kunne rumme det hele og klare alt selv.

”De her problemstillinger kalder simpelthen på tværfagligt samarbejde. Derfor skal vi også i højere grad blive bedre til at lave afgrænsninger og ansvarsområder, og vi skal øve os i at bruge hinanden meget mere og ikke være bange for at ringe til hinanden for at spørge om hjælp,” siger Mia Lind Winther.

”Den psykiske vold i de nære relationer er ikke et område, der kalder på de individuelle helte. Det taler lige ind i den tværfaglige tværsektorielle ideologi, som også i stadig større omfang kendetegner hele det socialfaglige felt.”