Del

Praktiske forhold og retningslinjer

Adgangskort

 

Adgangskort til campus

Hvis du som studerende ønsker adgang til campus uden for åbningstid, eller adgang til faglokaler, skal du henvende dig i Frontdesk, hvor du vil få udleveret et adgangskort. Det udleverede kort er et blankt og bæredygtigt bambuskort.

Adgangskort er personligt, og må ikke overdrages til andre.

OBS – Adgang til faglokaler skal godkendes af undervisere, der skal sendes en mail til fs@pha.dk

 

Id ved prøver

Ved prøver kan du som studerende legitimere dig med pas, kørekort, det digitale studiekort, eller andet billedlegitimation.  

Alkohol

Der må ikke indtages medbragt alkohol på Campus. Alkohol er kun tilladt i Fre´bar og ved fester efter aftale med Facility Service.

Lukkedage

Lukkedage uden adgang for studerende:
Campus Næstved lukket for adgang uge 28, 29, 30 og 31 (2025) samt mellem jul og nytår. På Absalondagen er der også lukket for adgang til studerende. 

Lukkedage med adgang for studerende (forudsætter gyldigt studiekort da bygningen er låst af):

  • Dagene op til og i påsken.
  • Fredag efter Kristi Himmelfarts dag.
  • Nogle år kan der være dage op til jul afhængigt af, hvornår julen falder.

 

 

Cykler, løbehjul, segboards og skateboards

Cykler, løbehjul, segboards, skateboards og lignende må ikke medbringes på Campus. Der henvises til det udendørs cykelområde.

Ullas Ark - Gymnastiksal

Salen må gerne benyttes udenfor undervisningstiden til aktiviteter som volleyball, basketball, floorball, badminton m.m. 

Vi henstiller til at hvis I benytter lokalet, så forventes det at I rydder op efter jer og sørger for at døre og vinduer er lukket og låst. Alarmen sættes til kl. 22.30.

Fredagsbar

Fre´bar og andre fester

Deltager man i Fre´bar skal man blive i bygning C/D og forlade bygningen, når Fre´baren lukker.

Der er kun adgang for studerende på Professionshøjskolen Absalon. Det er ikke nødvendigt at medbringe egne drikkevarer, da der er billige drinks i baren.

Fre´bar har åbent hver fredag i ulige uger. Følg os på Instagram: pha_frebar 

 

Ønsker I at afholde fester som Fre´bar og SR ikke er arrangør af, så kontakt Facility Service på telefon 72483705 eller mail: fs@pha.dk - emnefeltet - Næstved

Fotografering og brug af billeder – Hvad må du, og hvad må du ikke?

Hvor må du tage billeder henne?

Hvorvidt du må tage billeder af personer afhænger af, om de befinder sig på et området, som er frit tilgængelig eller ikke frit tilgængelig.
Frit tilgængelige steder er steder, hvor man som almindelig borger uden nogen særlig udfordring eller betaling kan komme. Dette er f.eks. på gågaden, loppemarked, på fortovet eller lignende. På disse områder må du gerne tage billeder. Dette kræver ikke nogens samtykke og er derfor ikke strafbart.

Et ikke-frit tilgængeligt område kunne f.eks. være i et hus, lejlighed, inde i en bil, privat område eller lignende. På et sådan område er der krav om, at billedet du tager, ikke er taget uberettiget. Med andre ord betyder det, at du ikke må tage billeder af personer, som befinder sig på dette område, uden deres samtykke.

Det er derfor vigtigt at du får indhentet samtykke fra personerne, som har råderetten over området. Hvis det f.eks. er inde i et hjem, kræver det, at personen som bor der, samtykker til at der må fotograferes.

Hvad må du bruge billederne til?


Straffeloven
Hvis man er i besiddelse af et billede vedrørende en andens private forhold, eller i øvrigt billeder som åbenbart kan forlanges unddrages fra offentligheden, er det strafbart at gøre disse billeder offentlige. Publicering af disse billeder medfører et strafansvar. Og der vil derfor være en reel risiko, hvis man gør disse billeder offentlige.

Sociale medier: Der er ingen domme, som har fastslået det, men umiddelbart vil det anses for at gøre billeder offentlige.

Persondataforordningen
Datatilsynet, som er myndighed på området, sondrer mellem to typer billeder: Portrætbillede og situationsbillede.

Et portrætbillede er et billede direkte af ansigtet, og hvor det er tydeligt hvem det er. Personen skal være hovedfokus på billedet. Som eksempel kan nævnes et bestilt portrætbillede eller et klassefoto. Et sådan billede kræver samtykke fra personen, som der er taget billede af. Hvis der er flere personer på billedet, skal der indhentes samtykke fra hver eneste.

Et situationsbillede er det modsatte; ingen personer er i fokus, og det mest relevante er selve situationen. Som eksempel kan nævnes et billede af en person på vej ud af en butik eller et billede af en masse børn på en legeplads. I dette tilfælde er der ikke tale om elektronisk persondata, hvorfor der ikke kræves samtykke.

Vær opmærksom på, at det er en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om et portrætbillede og situationsbillede, hvorfor ovennævnte eksempler ikke er udtømmende.

Ophavsretsloven
Ophavsretsloven beskytter værkers udtryksform. I dette tilfælde er det, hvordan billedet ser ud. Vedkommende, som opnår beskyttelse, er personen som tager billedet. Dernæst skal vi huske på, hvad man får beskyttelse for.
Der er tale om en krænkelse af ophavsretten, hvis man fotograferer et billede af et ophavsretligt beskyttet værk og gør det tilgængeligt for almenheden ved f.eks. at offentliggøre det.
Hvad hvis man er fotograf, og der er en, som har bestilt et fotografi? Ophavsretslovens § 60 siger, at en fotograf ikke må udøve sin rettighed til eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden, hvis der er tale om et bestilt privatfotografering, uden den fotograferedes samtykke.

Som fotograf kan det være svært ikke at tage billeder af noget, som er ophavsretligt beskyttet. Det er derfor svært at gardere sig i mod det. Anbefalingen er, at man benytter sin sunde fornuft og tænker over, i hvor stort omfang det ophavsretligt beskyttede værk fylder i billedet. Er det meget, skal man nok genoverveje, om man skal offentliggøre det.
For at undgå at komme i klemme i forhold til ophavsretslovens § 60, skal man indhente samtykke fra den fotograferede. Det er her vigtigt, at der er klarhed om, hvad samtykket omfatter, og hvad fotografen må bruge billederne til.

Markedsføringsloven
Hvis man tager et billede af en person, og man derefter benytter billedet i erhvervsmæssig sammenhæng, er der tale om en tilsidesættelse af god markedsføringsskik. 
Straffen for at tilsidesætte god markedsføringsskik er, at man bliver dømt til at betale erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler, hvilket ofte er det tab man har lidt.

Frontdesk

Campus Næstved har en Frontdesk ved hovedindgangen bygning A. Denne varetages af Facility Service og er bemandet mandag til fredag kl. 08.00 – 13.00.

Her kan du bl.a.

-modtage information om aktiviteter i huset

-få hjælp til AV og it-udstyr

-indlevere eller hente glemte sager

-få udleveret dit studiekort

-få underskrift på studiebekræftelser

-og så viser vi gerne vej, hvis der er behov for det

Glemte sager

Glemte sager skal indleveres / afhentes i Frontdesk.


Frontdesk gemmer ”glemte sager” i en begrænset periode.

-          Værdigenstande så som elektronik, smykker, urer, nøgler, dankort, punge, dyre beklædningsgenstande, og lign., afleverer Absalon løbende til Politiet.

-          Øvrige ”glemte sager” bortskaffes efter ca. 30 dage fra indleveringsdatoen.


  Kasser med ”glemte sager” tømmes 4 gange om året


1. februar
1. maj
1. august
1. november

Husdyr

Der må ikke medbringes husdyr på Campus.

Undtaget herfra er naturligvis dyr, der indgår i undervisningen samt servicehunde.

Børn

Af hensyn til medstuderende og undervisere henstiller vi til at børn så vidt muligt ikke deltager i undervisningen.

Undtaget herfra er naturligvis børn, der er inviteret som f.eks. lokale børnehaver.

Print

Adgang til print

For at kunne printe på Absalons printere, kan du som studerende logge ind med studienummer og password på den printer, du ønsker at benytte. 

Alternativt kan man tilknytte sit adgangskort til print.pha.dk hvis man har fået dette udleveret i Frontdesk.

Har du spørgsmål kan du henvende dig i Frontdesk på campus eller skrive en mail til fs@pha.dk 

Levende lys på Campus

Det er ikke tilladt at have levende lys på Campus, hverken i lysestager eller i  dekorationer.

Lokalebooking

Det er muligt at booke grupperum via https://cloud.timeedit.net/ucsj/web . Disse grupperum kan kun bookes 4 timer pr. dag.

Ved brug for hjælp kan I henvende jer hos Frontdesk.

Rygning

BSALONS CAMPUSSER ER RØGFRI FRA 1. AUGUST  

Med røgfrie campusser ønsker Absalon at understøtte et miljø, hvor hverken studerende eller medarbejdere begynder at ryge, mens de er på Absalon. 

Læs mere om røgfri Campus her

Studiekort

Digitalt studiekort

Hos Absalon er dit studiekort digitalt. Du kan hente det som en app til din telefon. Det gør du via studiekort.pha.dk 

Det digitale studiekort kan bruges som ID og til at opnå diverse studierabatter på bøger, café-besøg mv. Kortet er kun et ID. Hvis du har brug for et adgangskort til campus, skal du henvende dig i Frontdesk.

Id ved prøver

Ved prøver kan du som studerende legitimere dig med pas, kørekort, dit digitale studiekort, eller andet billedlegitimation.  

Spørgsmål eller brug for hjælp?

Har du spørgsmål, kan du henvende dig i frontdesk på campus eller skrive en mail til fs@pha.dk 

Tilkobling af pc og mac til projektorer og tvskærme på Campus

På Campus har du mulighed for at tilkoble din pc, Mac, tablet mv. til opsatte tv-skærme og projektorer. Der kan kun benyttes HDMI stik/kabler.

Nødvendige adaptere mellem eget udstyr og HDMI skal du selv medbringe.