Praktik
I praktikken kommer du helt tæt på professionen og stifter bekendtskab med den virkelighed, hvor sundhedsadministrative koordinatorer arbejder.
Formål
Formålet med praktikken er at give den studerende kendskab til den administrative praksis i sundhedsvæsenet, herunder koordinerings- og planlægningsarbejde i forbindelse med forløbskoordinering, kvalitetssikring og ressourceoptimering. Praktikken giver desuden erfaring med samspillet med andre professionelle samt mødet med patient og pårørende.
Varighed
På uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator skal du igennem to praktikperioder af i alt 9 måneder. Den første praktik er på 10 uger og er placeret på 1. semester. Den anden praktik er på 20 uger er placeret på 4. semester.
Praktikken er ulønnet. Praktikken tilrettelægges, så den studerende i løbet af en uge er til stede på praktikstedet i gennemsnitlig 30 timer.
Det forventes, at den studerende er studieaktiv 41 timer om ugen. De resterende timer forventes blandt andet at bruges på logbog, faglig fordybelse og praktiklæringsmålsdokument m.m
Hvor foregår praktikken
Alle studerende på uddannelsen er garanteret en praktikplads. Professionshøjskolen Absalon er ansvarlig for at finde og fordele praktikpladser.
Praktikken finder typisk sted på regionens sygehuse herunder både sengeafsnit, ambulatorier og psykiatri.