Del
English
Videnskabsår 2022 på YouTube

Videnskabsår 2022 på YouTube

På Videnskabsår22’s YouTube-kanal er det nu muligt at finde 10 film under playlisten ”Nat På Museet”.

Nat På Museet med Naturvidenskabens ABC er et spændende og tankevækkende børneprogram med tilhørende undervisningsmoduler. Et serieformat, der skridt for skridt, afsnit for afsnit både underholder og gør os klogere på de 10 naturvidenskabelige erkendelser. I selskab med ungdomsværterne Vera og Salam tager vi på ti korte ’ekspeditioner’. Ud til nogle af landets naturvidenskabelige besøgssteder – og ind i alt det, der helt naturligt omgiver os, men som kan være svært at begribe. Eleverne kommer med ind bag kulissen efter lukketid og ser de forskellige museers udstillinger og genstande i et nyt lys.

Til filmene findes desuden lærervejledninger, der inspirerer til, hvordan filmene kan bruges i naturfagene. Filmene og de tilhørende undervisningsmoduler giver mulighed for at arbejde multimodalt og på forskellige planer, alt afhængig af klassetrin og klassens kompetenceniveau. Der lægges op til alt fra lærerstyret undervisning til selvstændigt arbejde og gruppearbejde. Undervisningen giver eleverne mulighed for at fordybe sig, undersøge og producere kreativt.

De 10 film

  • Erkendelse 1: Natur, mennesker og samfund påvirker hinanden gensidigt. Optaget på Den Blå Planet (Danmarks Akvarium).
  • Erkendelse 2: Jordens overflade og klima udgør et dynamisk system. Optaget på GeoCenter Møn.
  • Erkendelse 3: Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb. Optaget på Experimentarium.
  • Erkendelse 4: Naturen er rig på biodiversitet. Optaget på Naturama.
  • Erkendelse 5: Alt liv har udviklet sig gennem evolution. Optaget på Statens Naturhistoriske Museum.
  • Erkendelse 6: Organismer består af celler - generne i dem kan både nedarves og ændres. Optaget på Steno Museet.
  • Erkendelse 7: Alt i universet er opbygget af små partikler. Optaget i Universe Science Park.
  • Erkendelse 8: Fundamentale fysiske naturkræfter virker overalt i universet. Optaget på Danmarks Tekniske Museum.
  • Erkendelse 9: Energien i universet er bevaret, men kan ændres fra en form til en anden. Optaget på Energimuseet.
  • Erkendelse 10: Solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet. Optaget på Planetariet.

Se filmene på Videnskabsår22’s YouTube-kanal.

Gymnasier

Videnskabsår22’s YouTube-kanal er det nu muligt at finde 10 film under playlisten ”Nat På Museet”.

Her fortæller forskellige forskere om forskellige emner. Der kommer en ny film hver uge frem mod sommerferien.

Filmene er fx meget velegnet til at vise i forbindelse med morgensamling eller som oplæg til en samtale om de forskellige emner, der præsenteres.

De første fire film har følgende emner:

  • Biolog Johan G. Olsen forklarer, hvad videnskab er.
  • Astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen redegør for sandsynligheden for, at vi er alene i universet.
  • Filosof Vincent F. Hendricks fortæller om, hvordan vi stiller videnskabelige spørgsmål til verden.
  • Matematiker Thomas Bolander forklarer, hvad kunstig intelligens er, og hvordan den fungerer.
Videnskabsår 2022 på YouTube

Vil du have mere faglig inspiration?

Denne artikel er også udgivet i Praksis 8, 2022. 

I magasinet Praksis finder du spændende faglige artikler, interviews, tips til læremidler til din undervisning samt vores aktuelle kurser og konferencer. 

Læs Praksis her.