Del
English
Uge 6, 2022

Uge 6, 2022

Nye læremidler til indskolingen, som du kan booke i ét eksemplar fra Informationssamlingen til din egen orientering:

Faglitteratur:

  • Borge
    Serie: Fakta 2 - I gamle dage. Hvorfor blev der bygget mange borge i middelalderen, og hvad skulle de bruges til? Letlæst fagbog for de 7-9-årige.
  • Bølger
    Serie: Fakta 2 - Teknik og videnskab. Let fagbog om havets bølger. Læs om orkaner, tsunamier og surfing. En del af serien "Fakta 2. Teknik og videnskab" til nysgerrige børn fra 8 år.
  • Celler
    Lix: 25. Serie: Fakta 3 - Teknik og videnskab. Menneskekroppen består af mere end 200 forskellige slags celler, som kan tale med hinanden, og som alle har en vigtig funktion. De er så små, at der kan ligge 10.000 på hovedet af en nål. Men hvad er celler helt præcist? Det kan du læse mere om i denne fagbog for børn mellem 9 og 11 år.
  • Edderkopper
    Serie: Fakta 2 - Dyr og planter. Letlæst fagbog for børn mellem 7 og 9 år om forskellige edderkopper. Både de helt små, de meget store, de listige og de farlige.
  • Farlige dyr
    Serie: Fakta 2 - Dyr og planter. Der findes mange farlige dyr, som kan slå mennesker ihjel. Hajer, løver og krokodiller eksempelvis. Men hvilke dyr er egentlig de største dræbere? Det kan du læse mere om i denne lette bog for børn mellem 7 og 9 år.
  • Den flyvende hollænder
    Serie: Fakta 2 - I gamle dage. Spændende skrøne om spøgelsesskibet Den Flyvende Hollænder. Letlæst fagbog for de 7-9-årige.
  • Gepard
    Serie: Fakta 2 - Dyr og planter. Geparden er et truet dyr, der er i fare for at uddø. Det er der flere grunde til. En af dem er, at geparden bliver skudt, fordi bønderne er bange for, at den tager deres kvæg. Det og meget mere kan du læse om i denne lette fagbog. For de 7-9-årige.
  • Giraf
    Serie: Fakta 1 - Dyr og planter. I denne fagbog kan du læse om giraffen og se billeder af dyret med den lange hals. Du kan læse om giraffens levesteder og fx om hvor lang giraffens tunge kan blive. For 6-8-årige.
  • Grævling
    Serie: Fakta 2 - Dyr og planter. I Danmark lever der ca. 30.000 grævlinger, hvoraf de fleste lever i Jylland. Grævlingen lever i store klaner i huler under jorden. Man kalder grævlingen for skovens skraldemand, fordi den spiser alt. For 7-8-årige.
  • Den kinesiske mur
    Serie: Fakta 2 - Folk og lande. Den Kinesiske Mur er med sine 6259 km et af verdens største bygningsværker. En interessant bog, der henvender sig til de 7-8-årige.
  • Krabber
    Serie: Fakta 2 - Dyr og planter. I denne bog kan du læse om de sjove krabber, der bevæger sig sidelæns, når de løber. Der findes næsten 5000 forskellige krabbearter i verden, og i Danmark findes der ca. 23 forskellige slags. For 7-8-årige.
  • Kæmpeblæksprutte
    Serie: Fagfilur. En kæmpeblæksprutte har tre hjerter, ni hjerner og otte arme. På blækspruttens arme sidder der mange små "sugere". Sugerne kan lugte og føle, og suge meget hårdt, så blæksprutten kan holde godt fast. For 6-8-årige.
  • Læsefidusens ABC
  • Mount Everest
    Serie: Fakta 2 - Folk og lande. Let fagbog om bjerget Mount Everest. Læs om sherpaerne og bjergbestigerne, der kæmper sig til toppen. En del af serien "Fakta 2. Folk og lande" til nysgerrige børn fra 8 år.
  • Påfugl
    Serie: Fakta 2 - Dyr og planter. Her kan du læse om den indiske påfugl, som er den påfugl man oftest ser. Påfuglen er især kendt for sin smukke hale. Men hvad bruger den halen til? For 7-8-årige.
  • Sand
    Serie: Fakta 4 - Teknik og videnskab. Det er sjovt at lege med sand. Man kan bygge sandslotte og kanaler, hvor vandet kan løbe ind og ud. Men hvor kommer sand fra, og hvad kan det anvendes til? Det og meget mere kan du læse om i denne lette fagbog. For de 7-9-årige.
  • Surikat
    Serie: Fakta 2 - Dyr og planter. Surikater er meget sociale dyr, der lever i store flokke under jorden. De hjælper hinanden med flere forskellige ting, fx at holde vagt. Vagten siger forskellige lyde, alt efter hvilke fjender, den har set. Det og meget mere kan du læse om i denne lette fagbog. For de 7-9-årige.
  • Verdens ældste
    Lix: 22. Serie: Fagklub (blå). Læs om verdens ældste mennesker, byer, bygninger, træer, hunde og mange andre rekorder i at være ældst. Selvlæsning fra 9 år.

Skønlitteratur:

  • Sofie Boysen: Lærerne mod eleverne
    Vitus hader skolen! Julia, Benjamin og Vitus finder en mystisk besked om, hvordan de kan få lukket skolen. Men har den sure dansklærer, Bo, snydt dem? For alle mellem 8 og 12 år til underholdende selvlæsning eller sjov højtlæsning.
  • Sofie Boysen: Pigerne mod drengene
    Lix: 20. Vitus har fået nok! Han vil have alle pigerne ud af skolen og bestikker alle drengene til at hjælpe sig. Men så får pigerne nok og udfordrer dem til den helt store dyst i skolegården.
  • Kenneth Jakobsen Bøye: Familien Skov
    Lix: 15. Serie: Læseklub (blå). Familien Skov (1). Familien Skov består af Vigga, hendes lillebror og hendes to fædre. Nogle kalder dem for en regnbuefamilie, men de går mest klædt i sort og gråt. Familien består måske også af Gud, for Gud er som en far. Men hvor mange fædre kan man egentlig have? For 8-10 år.
  • Marie Duedahl: Gert og Gylp - og et stort bæst
    Lix: 04. Serie: Lydret (3). Gert og Gylp. Gert og Gylp er på besøg hos deres nabo. Han har et bæst i et bur. Et farligt bæst. Hov! Bæstet er væk. Så hører Gert et skrig. Mon nogen har fundet bæstet? Letlæst, sjov, lydret bog på lix 4 for begynderlæsere mellem 7 og 8 år.
  • Marie Duedahl: Mø ser en gal kat
    Lix: 05. Serie: Lydret (2). Mø. Mø ser en grå kat. Hun vil klø katten, men den siger bare hvæs, hvæs. Hvad gør hun nu? Hun giver den mad, fisk og mælk hver dag. Bliver Mø og katten venner? Fra 6 år.
  • Søren Hemmingsen: Uffe den seje
    Lix: 10. Serie: Læseklub (grøn). Kong Vermund er både gammel og blind, og hans søn er svag. Så svag, at han kaldes Uffe den svage. En dag udfordres Uffe til en duel på liv og død. Kan han forsvare kongen og rigets ære? For 7-8-årige.
  • Kamilla Hjordt Juul: Nor og Frida - det var Frida
    Lix: 05. Serie: Lydlet (1). Nor og Frida (7). Nor og Frida er på tur ud til vandet sammen med mor og far. De graver og bygger med sandet, men pludselig rammer sandet mors kaffe, og så bliver hun sur. For 6-7-årige.
  • Kamilla Hjordt Juul: Nor og Frida - jul på møllen
    Lix: 05. Serie: Lydlet (1). Nor og Frida (8). Det er snart jul, og hele familien er taget til julemarked i en mølle. Mor og far drikker gløgg, og Nor og Frida leder efter nisser. Men findes der nisser? For 6-7-årige.
  • Kamilla Hjordt Juul: Nor og Frida - spor i sneen
    Lix: 05. Serie: Lydlet (1). Nor og Frida (9). Nor og Linus bygger en iglo i sneen i haven. Frida og Liva kommer også ud. De vil gerne være med, men først driller de drengene, så de tror, der er en ulv i haven. For 6-7-årige.
  • Maria Rørbæk: Vi redder dig, Tako
    Lix: 14. Serie: Børneroman (lix 13). Dyr i fare (1). Flora hører to mænd aftale, at hesten Tako skal slagtes. Tako er Floras bedste ven, så hun vil ikke lade ham dø. For 8-9-årige.
  • Maria Rørbæk: Den dansende abe
    Lix: 14. Serie: Børneroman (lix 13). Dyr i fare (2). Flora og hendes papbrødre er på ferie i Indien, hvor de møder Manu og aben Coco. En dag bliver Coco stjålet, og de tre søskende gør alt for at finde aben igen. For 8-9-årige.
  • Maria Rørbæk: Hunde-napperen
    Lix: 15. Serie: Børneroman (lix 13). Dyr i fare (3). Flora og hendes brødre skal passe hunden Balder. Selvom Morten har sagt, at den skal have snor på, så slipper Flora den løs i hundeskoven. Nu er Balder væk og Flora græder. For 8-9-årige.

Sådan gør du:

  1. Klik på et link ovenfor, så kommer du til mitCFU.
  2. Log på med dit UNI-login.
  3. Klik på den gule knap "Book nu til gennemsyn".

Har du spørgsmål? Find vejledninger på https://wiki.mitCFU.dk. Du kan også kontakte Informationssamlingen på infocfu@pha.dk eller tlf. 7248 1920.