Del
English
Uge 13, 2022

Uge 13, 2022

Nye læremidler til indskolingen, som du kan booke i ét eksemplar fra Informationssamlingen til din egen orientering:

Faglitteratur:

  • Lemurer
    Lix: 17. Serie: Fakta - midi. I denne bog kan du læse om forskellige arter af lemurer. En lemur kan ligne en mus og være meget lille, men den kan også være stor, og se ud som en kat eller abe. For 7-10-årige.

Skønlitteratur:

  • Kirsten Ahlburg: Dan og en lås
    Lix: 05. Serie: RAP (4). En lås i fars dør vil ikke op. Den skal have olie. Det er en sag for Dan. Han får fat i en dåse med olie. Men er det mon olie? Letlæst bog for børn fra 6 år på lix 5, hvor ordene er på max. 4 bogstaver.
  • Kirsten Ahlburg: De små vitser (bind 3)
    Vittigheder for de yngste, som de selv kan læse. 
  • Kirsten Ahlburg: Tor og en pyt
    Lix: 05. Serie: RAP (4). Tor og Ida er på tur. Da det fine vejr bliver til regn, får Tor og Ida alligevel en sjov dag, da de hopper i vandpytter. Fra 6 år.
  • Marie Duedahl: Bo har en orm i sin mås
    Lix: 05. Serie: Lyn (2). Bo klør i bagdelen, og mor er bange for, at han har fået orm. Det er bestemt ikke rart, men måske er der alligevel noget, som sådan en orm kan bruges til. Sjov letlæsning for 6-8-årige.
  • Marie Duedahl: Luna får en magisk jul
    Lix: 08. Serie: Lyn (3). I aften er det jul. Luna er hos morfar. Snart kommer mor og far. Luna og morfar henter juletræ. Men hov, morfars dør er låst. Hvad skal de nu gøre? Letlæst, lydret fortælling på lix 8 for begynderlæsere fra 6 år.
  • Søren Hemmingsen: Freja slår til
    Lix: 10. Serie: Læseklub (grøn). Njord, havets gud, har mistet sin guldharpun. Han er rasende og vil have den tilbage. Freja er gud for kærlighed, men også for trolddom. Hun kan nok hjælpe ham. Fra 7 år.
  • Lars Kramhøft: Natravn - robotterne angriber
    Lix: 18. Serie: Læseklub (blå). Nova City (3). Superhelten Natravn er til fest i Robotland hos byens rigeste dreng Jim Rich. Da Jim Rich viser sig for alle gæsterne, finder de ud af, at han har planlagt en livsfarlig leg. For 9-12-årige.
  • Line-Maria Lång: Frank mig her
    Alfreds far elsker Frankrig, Frankenstein og frimærker. Og pludselig også en mand, der hedder Frank. Billedbog om hvordan et barn oplever det, når en forælder får en kæreste. Fra 3 år.
  • Camilla Wandahl: En blå dis
    Lix: 04. Serie: Bue (3). Sia kan magi. Hun kan fx skyde med is. Sia er på tur sammen med sin då. Sias då minder om en lille pony, og hun kan ride på den. Sammen rider de ud på tur, men pludselig bliver det diset. For 6-7-årige.
  • Camilla Wandahl: Et føl i en sø
    Lix: 05. Serie: Bue (3). Sia og Sol er på tur. Sia rider på Sol som er en då. En då minder om en lille pony. På deres tur møder de Una og Fi som også er på tur. Pludselig kommer der en meget gal bi. For 6-7-årige.
  • Camilla Wandahl: Is på en ø
    Lix: 04. Serie: Bue (2). Yp og Dy bor på en ø. Må de få en is?
  • Camilla Wandahl: Se Mi få æg
    Lix: 05. Serie: Bue (2). Mi og No bor på en Ø. Mi får to æg.

Sådan gør du:

  1. Klik på et link ovenfor, så kommer du til mitCFU.
  2. Log på med dit UNI-login.
  3. Klik på den gule knap "Book nu til gennemsyn".

Har du spørgsmål? Find vejledninger på https://wiki.mitCFU.dk. Du kan også kontakte Informationssamlingen på infocfu@pha.dk eller tlf. 7248 1920.