Del
English
Teori og praksis – to sider af samme praksis

Teori og praksis – to sider af samme praksis

Måske glemmer vi tit i grundskolen, at teori og praksis ikke er hinandens modsætninger?

Af Bo Ditlev Pedersen, pædagogisk konsulent for pædagogik, håndværk og design samt innovation og entreprenørskab 

Teori og praksis-dimensionen i grundskolen

Fra tid til anden får lærere i grundskolen stillet disse spørgsmål af elever i udskolingen:

I faget matematik: ”Hvorfor skal vi lære om ligninger – hvad kan man bruge ligninger til ude i den ‘virkelige’ verden? Min far er gartner, og han bruger ikke ligninger i sit arbejde!”

I faget fysik/kemi: “Hvorfor skal vi absolut lære om Ohms lov? Jeg tænder bare på stikkontrakten derhjemme, og så kommer der strøm til min iPhone! Kan vi ikke bare lave forsøg? Det forsøg med maskinen, hvor håret rejser sig på hovedet – det er bare så sjovt!”

I valgfaget håndværk og design: ”Hvorfor skal jeg starte med at lave en arbejdstegning og en arbejdsbeskrivelse? Jeg ved godt, hvad jeg vil lave, og hvordan jeg skal gøre det!”

Der kan naturligvis være mange grunde til, at elever kan komme med ytringer som beskrevet ovenfor, men det står rimeligt tydeligt, at der er en gruppe elever i grundskolen, som gerne vil kunne se nytteværdien af det, de skal lære, og som ser teori som kedeligt og ubrugeligt. Teorien læres, ”blot” fordi deres lærer siger, at undervisningstemaerne er fastlagt i Fælles Mål, og eleverne skal kunne temaerne til eksamen. Endelig kan elevernes begrundelse for at anvende teori være, at de skal igennem teorien for at komme frem til den sjove og spændende (praktiske) undervisning. Et nødvendigt onde ville nogen sige.

Alle grundskolens fag indeholder en dobbelthed i forhold til teori og praksis, lige fra de mest teoretiske emner til de mest praktiske emner. I alle skolens fag er der teori (også i de praktisk-musiske fag) – som skal rammesætte fagets indhold – til en eventuelt praktisk anvendelighed på skolen eller uden for skolens verden. Udfordringen for eleverne – og nogle gange også for læreren – er at få øje på denne dobbelthed mellem teori og praksis og se eksempler på, hvordan den teoretiske rammesætning kan anvendes i praktiske sammenhænge, og hvordan praktiske tilgange kan begrundes med teoretiske refleksioner og ræsonnementer. Måske glemmer vi tit i grundskolen, at teori og praksis ikke er hinandens modsætninger, men nærmere at teori-praksis-forholdet er hinandens forudsætninger i skolens læringsprocesser?

Teori og praksis – to sider af samme praksis

Teoretiske og praktiske kompetencer i den ‘virkelige’ verden uden for skolen

I den ‘virkelige’ verden er de teoretiske og praktiske kompetencer dybt afhængige af hinanden. Fx vil det ikke være særligt hensigtsmæssigt at påbegynde et højhusbyggeri, uden at forskellige faggrupper – med teoretiske og praktiske uddannelser – inddrages i byggeprocessen. En (teoretisk) arkitekt starter byggeprocessen med at udarbejde en model og hovedtegninger af højhuset. Herefter kræver det  jordbundsundersøgelser af byggegrunden for at undersøge jordens bæreevne af højhusets vægt. Denne undersøgelse foretages af en (teoretisk) ingeniør. Derefter skal der udarbejdes detaljeret byggetegninger, som er tegnet af den (teoretiske) tekniske designer. Disse detaljerede tegninger er en nødvendighed for, at de (praktiske) tømrere, murere, elektrikere og blikkenslagere kan påbegynde deres arbejde. I den ‘virkelige’ verden er det nødvendigt at have respekt for både teoretiske og praktiske kompetencer for at kunne komme i mål med forskellige opgaver.

Vi har brug for kloge hænder

Mattias Tesfaye skriver i bogen ”Kloge hænder – et forsvar for håndværk og faglighed”, at teori og praksis ikke er hinandens modsætninger, men tværtimod er to sider af den samme sag. Tesfaye mener dog også, at den praktiske tilgang har vanskelige vilkår i den danske grundskole, og derfor skal der gentænkes flere praktiske læringstilgange i grundskolens daglige undervisning.

I Schweiz tager 60 procent af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse, hvor det i Danmark er ca. 18 procent. Tesfaye beskriver, at i modsætning til i Danmark har meget få ingeniører og bygningskonstruktører i Schweiz en boglig baggrund, og de, der har, er ikke velsete på schweiziske byggepladser.

Hvis vi kigger ud til andre europæiske landes uddannelsessystemer, så er Norge og Schweiz eksempler på, at de i højere grad sammenkobler teori og praksis i grundskolens undervisning. Kunne vi lære noget af Norge og Schweiz i den danske skoleverden – helt ude i dit klasseværelse, hvor du underviser? Hvordan kan du som lærer få mere teori-praksis-forhold ind i din undervisning?

Teori og praksis – to sider af samme praksis

Praksisfaglighed i folkeskolen

I juni 2018 blev der indgået en aftale i Folketinget om styrket praksisfaglighed – dvs. at styrke koblingen mellem den teoretiske og praktiske undervisning – i folkeskolen. I denne forbindelse blev der udarbejdet en forundersøgelse med forskere og praktikere inden for skoleverdenen, og de kom frem til, at praksisfagligheden med udskolingseleverne kan fremmes ved at indtænke følgende elementer:

  • En kropslig og aktiv tilgang til undervisningen styrker elevernes læring
  • Problembasering og anvendelsesorientering fremmer elevernes forståelse af teori
  • Fremstilling af produkter fremmer elevernes motivation for læring
  • Erfaring med forskellige måder at lære på styrker elevernes uddannelsesvalg.

Som en udløber af den politiske aftale har Børne- og Undervisningsministeriet udgivet følgende eksempler på praksisfaglighed i en række fag, som fx:

I naturfag i 7.-9. klasse kan praksisfaglighed komme til udtryk, når eleven:

  • Designer, gennemfører og evaluerer naturfaglige undersøgelser, både i laboratoriet, i naturen og i virksomheder og herigennem demonstrerer praktiske færdigheder og kreativitet.
  • Arbejder med eksperimenter, forsøg og tilrettelæggelse af iagttagelser og herigennem demonstrerer værkstedsfærdigheder.
  • Arbejder med modeller i udviklingen af konkrete undersøgelser og herigennem bl.a. demonstrerer at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed.

I sprogfagene i 7.-9. klasse kan praksisfaglighed komme til udtryk, når eleven:

  • I sprogundervisningen arbejder med rollespil og andre kreative undervisningsaktiviteter, som styrker elevernes kommunikationsfærdigheder.
  • Anvender digitale medier til at tage kontakt med andre unge uden for Danmark.
  • Anvender digitale medier til enkel tekstproduktion, eksempelvis hjemmesider eller andre multimodale tekster på engelsk/tysk/fransk, og her bl.a. viser praktiske færdigheder og kreativitet.
  • Anvender fransk/tysk/engelsk i mødet med fransk-/tysk-/engelsktalende fra forskellige kulturer og viser færdigheder i at kunne anvende teorier/sprog i praksis.
  • Særligt for engelsk: Kan agere i spontane internationale kulturmøder.

Se flere eksempler i andre fag på uvm.dk/praksisfaglighed og emu.dk/grundskole/praksisfaglighed.

CFU Absalon støtter dig i at udvikle din praksisfaglighed

I CFU Absalon vil vi gerne understøtte dig som lærer, når du vil inddrage mere praksisfaglighed i din undervisning. Vi har et stort konsulentkorps, hvor alle konsulenterne kan rådgive om, hvordan praksisfagligheden kommer ind i dit fag og i andre faglige sammenhænge.

Vi ser frem til at være din sparringspartner med dit næste undervisningsforløb med praksisfaglighed!

Teori og praksis – to sider af samme praksis

Vil du have mere faglig inspiration?

Denne artikel er også udgivet i Praksis 8, 2022.

I magasinet Praksis finder du spændende faglige artikler, interviews, tips til læremidler til din undervisning samt vores aktuelle kurser og konferencer. 

Læs Praksis her.