Del
English
Prøven i valgfaget håndværk og design

Prøven i valgfaget håndværk og design

Få overblik over faserne i prøven i valgfaget håndværk og design.

Prøveoplæg og designfasen

Del A
Eleverne får udleveret et prøveoplæg, som består af en designopgave og eventuelle bilag. Eleverne påbegynder designprocessen og planlægningen, herunder overvejelser over materialer og  forarbejdningsteknikker.

Tidsramme: 1 time (60 min.).

Organisering: Læreren vejleder eleverne i planlægningsfasen og designprocessen.

  

Prøven i valgfaget håndværk og design

Fremstillingsfasen

Del B
Eleverne arbejder med deres designproces og påbegynder det praktiske arbejde med produktfremstilling. Designprocessen dokumenteres undervejs. 

Tidsramme: 7 undervisningslektioner a 45 min. (315 min.).

Organisering: Læreren må vejlede eleverne under elevens produktfremstilling, og eleven arbejder selvstændigt.

Prøven i valgfaget håndværk og design

Mundtlig prøve

Del C
Mundtlig prøvetermin, hvor eleverne færdiggør deres produkt. Under elevens produktfremstilling foregår en reflekterende samtale mellem faglærer/censor og elev/gruppe, hvad angår fagets kompetenceområder. Denne del udgør selve eksaminationen. Bedømmelsen og karakterfastsættelsen af elevernes præstationer sker i løbet af de 4 timer a 60 min. Der gives individuelle karakterer.

Tidsramme: 4 timer a 60 min. (240 min.).

Organisering: Lærer og censor samt de enkelte elever, enten individuelt eller i grupper, har en reflekterende samtale om opgaveløsningen under prøven.

Faglig sparring

Hvis du vil have mere sparring om HD-prøven, er du velkommen til at kontakte pædagogisk konsulent Bo Ditlev Pedersen, bdp@pha.dk, tlf. 7248 1970.

Prøven i valgfaget håndværk og design

Vil du have mere faglig inspiration?

Denne artikel er også udgivet i Praksis 6, 2021. 

I magasinet Praksis finder du spændende faglige artikler, interviews, tips til læremidler til din undervisning samt vores aktuelle kurser og konferencer. 

Læs Praksis her.