Del
English
Matematikfaget i Danmark anno 2021

Matematikfaget i Danmark anno 2021

Læs interviewet med lektor Bent Lindhardt om bl.a. TIMSS 2019-undersøgelsen, inklusionsstrategi 2.0 og det nye nationale matematikcenter NCUM.

Samtale med Bent Lindhardt, lektor, Professionshøjskolen Absalon:

Bent, du kan jo nærmest betegnes som matematikfagets nestor i Danmark med et mangeårigt passioneret engagement i udvikling af matematikundervisningen herhjemme. Jeg vil gerne vende de aktuelle problemstillinger i fagets tilstand i dagens Danmark, som du ser dem. Hvad er dine reaktioner på rapporten om den aktuelle TIMSS 2019-undersøgelse, der blandt andet drejer sig om elevers matematikkompetencer i 4. klasse?

Matematikfaget i Danmark anno 2021

Ja, der ses jo et fald i elevernes kompetencer i forhold til den sidste måling i 2015. Der er forskellige  problematikker, der kommer til udtryk. Man kan hurtigt forfalde til, at det udelukkende handler om, at skolereformen har sat et aftryk; måske ved, at man på grund af mindre forberedelsestid i højere grad lader eleverne arbejde med færdighedsprægede onlineopgaver. Men på den anden side må man også erkende, at der er noget, der skal ses efter i sømmene og arbejdes videre med på skolerne. Det viser sig desuden, at det er de bedst præsterende elever, der klarer sig dårligere end tidligere. Det samme ses ikke ved de ringere præsterende elever. En interessant pointe er også, at elever, der arbejder individuelt ved skærmen, præsterer dårligere end elever, der arbejder sammen. Det ser umiddelbart  ud, som om der er noget, der bør undersøges nærmere. Det lader til, at undervisningsministeren vil nedsætte et udvalg, der skal se på det. Men vent ikke - allerede nu kan man begynde diskussionen i fagteamene ude på skolerne. TIMSS-rapporten er tilgængelig for alle og kan downloades fra uvm.dk.

Hvad kunne være en god indfaldsvinkel, tænker du?

Generelt er der store problemer med ’den røde tråd’. Altså sammenhængen i faget fra start til slut i uddannelsessystemet. Det være sig overgange inden for skolen, fx de faseopdelte skoler, og det være sig førskolestart og overgange til ungdomsuddannelserne. Ved hver ’overgang’ tabes der læring og viden, når der ændres på undervisning, underviser mm. Det gælder dybest set om en større national indsats, men man kan starte med at tale progression igennem på den enkelte skole. Det vil være et oplagt arbejde for det samlede matematikfagudvalg initieret af matematikvejlederen på skolen.

Er der andre aktuelle problematikker, der er væsentlige?

Ja, bestemt. For det første mangler der i meget høj grad gode kortlægningsmaterialer, der rammer ordentligt ind i en dansk matematikundervisning i dag. Vi mangler kortlægningsmaterialer, som ikke kun er stoforienterede, men som også måler elevernes matematiske kompetencer. Materialer, som ikke kun er kvantitative, men også bygger på kvalitative målinger som observationer og samtaler. En anden væsentlig problematik er hele inklusionstænkningen. Det ville være ønskeligt med en inklusionsstrategi

2.0. En strategi, der gør op med de rigide regelsæt, der er i dag – en inklusionsstrategi, som i langt højere grad frisætter den enkelte skole til at vælge en hensigtsmæssig inkluderende undervisning.I den sammenhæng et øget fokus på den faglige dimension, og hvordan vi skaber et læringsrum, hvor alle elever oplever sig som en del af et fagligt fælleskab.

Afslutningsvis, Bent, vil du knytte et par kommentarer til det nye nationale matematikcenter NCUM?

Centret skal gerne understøtte samarbejdet på tværs af landet. Et af de større projekter, der forventes at blive sat i værk, er et generelt nationalt matematikløft, hvor samarbejdet i planlægning i det faglige fællesskab bliver en nøgleposition.

Matematikfaget i Danmark anno 2021

Vil du have mere faglig inspiration?

Denne artikel er også udgivet i Praksis 6, 2021. 

I magasinet Praksis finder du spændende faglige artikler, interviews, tips til læremidler til din undervisning samt vores aktuelle kurser og konferencer. 

Læs Praksis her.