Del
English
Historie og digitale fagportaler - samspil eller modspil?

Historie og digitale fagportaler - samspil eller modspil?

Lektor Jens Pietras undersøger, om elever nødvendigvis arbejder undersøgende og problemorienteret, når der bruges digitale fagportaler i undervisningen.

Af Jens Pietras, Professionshøjskolen Absalon, læreruddannelsen i Roskilde

Det er en mandag morgen på en byskole i Roskilde. Jeg er i en 4. klasse. Klassen har historie, og emnet er jernalderen. Læreren benytter den digitale fagportal Clio Onlines præfabrikerede forløb om jernalderen som gennemgående læremiddel. Eleverne sidder med opslåede PC’er. Forløbet er, af læreren, lagt ind i elevernes rum på skolens læringsplatform. Læreren underviser gennem aktivt brug af klassens smartboard, hvor forløbet vises og kronologisk gennemgås gennem en blanding af mindre oplæg, instruktioner, opgaver og dialogorienteret undervisning. Eleverne er interesserede, lytter, følger med, løser opgaver, svarer og præsenterer mv. Alt i alt forløber lektionen som planlagt. Næste mandag gentager ovenstående sig – uge efter uge hele forløbet igennem.

Jeg deltager i og observerer klassens historieundervisning i en længere periode i forbindelse med læremiddelprojektet PaL – praksisfortolkninger af læremidler, initieret af Læremiddel.dk, som søger at afdække lærernes og elevernes brug af læremidler i blandt andet historie.

Historie og digitale fagportaler - samspil eller modspil?

Læreren forklarer eleverne om brugen af værktøjet mindmap, som findes på Clio Online, i forløbet om jernalderen. Foto: Jens Pietras, 2019

Mit undersøgelsesområde er, hvordan de forlagsproducerede digitale fagportaler og deres indhold og forløb spiller sammen med historiefagets kompetenceorienterede læreplan, hvor eleverne gennem arbejdet med selvstændige problemstillinger undersøger historisk indhold. Læreplanens sigte er, at undervisningen organiseres som en undersøgende og problemorienteret proces, hvor eleverne er aktive og har medindflydelse på de undersøgte problemstillinger, de anvendte kilder, de anvendte læremidler og andre ressourcer samt udvalgte arbejdsformer. Min interesse har specielt kredset om, i hvilken udstrækning en overvejende ensidig og ofte ureflekteret brug af en digital fagportal vil kunne understøtte fagets undersøgende sigte og styrke elevernes historiske kompetencer og historiske tænkning.

Efter undervisningen giver læreren i casen med tilfredshed udtryk for, at undervisningen er lykkedes, og at elevernes læringsudbytte har været tilfredsstillende.

Intentionerne med organiseringen af forløbet var

  • at benytte de læremidler, som skolen gennem den kommunale digitale kommunepakke har fået stillet til rådighed
  • at styrke og kvalificere elevernes digitale kompetencer, så de fremover vil kunne arbejde med andre digitale forløb
  • at bibringe eleverne historisk viden om jernalderen (paratviden – første-ordensviden)
  • at spare forberedelsestid
  • at gennemføre det samme forløb i flere parallelklasser.

Det vurderes, at lærerens intentioner opfyldes gennem forløbet. End of story – og dog! Det, der overfladisk ser ud til at være et vellykket forløb, er ikke uden udfordringer!

Undersøgende og problemorienteret historieundervisning

Historie er et kompetenceorienteret fag, som sigter mod at styrke og kvalificere elevernes historiske viden, deres historiske kompetencer og historiske tænkning, så faget får reel brugsværdi for eleverne i deres hverdags- og samfundsliv. Ud over tilegnelse af historisk viden (fakta) skal eleverne også arbejde med kronologi og sammenhæng (viden om tid, periodiseringer og sammenhænge), hvordan historisk viden  bliver til (kildearbejde) og ikke mindst brugt (historiebrug), dvs. metode- og procedureviden, som omhandler samspil mellem første- og anden-ordensviden.

Fagets konkrete indhold vælges ud fra en række faglige kriterier knyttet til koncepter om historisk tænkning. Fagets didaktiske metode er en dynamisk undersøgende og problemorienteret cirkulær læreproces.

Historie og digitale fagportaler - samspil eller modspil?

Model, der understøtter en undersøgende og problemorienteret undervisning. Modellen er cirkulær og skal læses som følger: 1) trigger, 2) arbejde med undersøgelseskompetencen (elevernes problemstillinger), 3) metodekompetencen (arbejde med kilder, læremidler og ressourcer), 4) orienteringskompetencen  (evaluering og læringsudbytte). Pietras og Poulsen, 2016

Forbehold

Matcher den digitale undervisning, fagportalerne, lærernes praksis og elevernes omgang med og brug af fagportaler ovenstående?

Mange lærere og ikke mindst elever synes, at traditionel ”ende til bord-undervisning” er gammeldags og problematisk. Det samme gælder for digital ”ende til bord-undervisning på skærm”. En ensidig monoton undervisning er grundlæggende problematisk. Alt taler for, at variation og elevinddragelse fremmer motivationen og dermed læringen. Når den digitale undervisning bliver den normale undervisningsform, opfattes den også som ikke-inspirerende og kedelig.

Myten om, at al digital læring i sig selv er motiverende for eleverne, er en skrøne. Eleverne benytter i og ikke mindst uden for skolen skærme mange timer dagligt. Dette fører frem til næste benspænd.

Eleverne benytter i deres hverdagsliv digitale enheder overvejende til kommunikation og underholdning, ikke til læring. Der er et modsætningsforhold mellem elevernes forventninger til, hvad de digitale enheder skal bruges til i skolen, og lærernes forventninger til, hvordan eleverne tilgår og anvender disse.

Mange elever ”keder” sig i undervisningen – også den digitale. De søger derfor over i fx sociale medier. Ingen kan i længere tid multitaske, hvilket betyder, at eleverne ofte taber tråden og ikke følger med i undervisningen, hvilket igen går ud over elevernes motivation og læring.

De forlagsproducerede læremidler bryster sig af at være moderne, motiverende og totalt up to date både teoretisk, layout- og indholdsmæssigt. Salgsmaterialerne oplyser, at de lever op til nyeste pædagogiske, didaktiske tænkning og gældende læreplaner. I tilfældet med casen om jernalderen fra Clio Online findes den overordnede problemstilling i lærervejledningen – ikke i selve elevforløbet. Eleverne kommer ikke umiddelbart i forløbet til at arbejde med problemstillinger eller spørgsmål. Læreplanen lægger op til, at eleverne efter en eller flere triggere/anslag selv er med til, sammen med læreren, at formulere relevante faglige problemstillinger – selvfølgelig på deres alderssvarende niveau! Derfor er jernalderforløbet problematisk. Den undersøgende og problemorienterede tilgang afløses i casen af et emnearbejde med fokus på tilegnelse af paratviden. Forløbet understøtter derfor ikke elevernes tilegnelse af historiske kompetencer.

Fagportalerne, fx Clio Online, har kun i begrænset omfang indtænkt den undersøgende og problemorienterede tilgang, som læreplanen foreskriver. Udfordringen er, som i casen, at  problemstillingen er ”gemt” for eleverne og ikke findes i forløbet. En anden udfordring opstår, når problemstillingen eller problemstillingerne allerede er formuleret af forlaget, så forsvinder den motivation og det drive, der er i, at eleverne selv er med til at formulere problemstillingerne.

Svaret på udfordringerne er, at forlagene giver plads til og indtænker elevernes arbejde med at formulere problemstillinger. Hvad kan skolens aktører gøre i forhold til de skitserede udfordringer?

Anbefalinger

På det strukturelle plan anbefales

  • at kommunerne giver lærerne adgang til både analoge og digitale læremidler og ikke kun kommunale digitale fagpakker
  • at beslutningstagerne giver lærerne tid til at forberede sig ordentligt
  • at forlagene designer og opdaterer deres fagportaler.

Undervisningens succes er afhængig af lærerens bevidste og begrundede valg og praksis.

Historielæreren bør overveje

  • at fokusere på elevernes læringsudbytte i forhold til, om undervisningen har reel brugs- og nytteværdi for eleverne
  • at aktivere eleverne i egen læring – ”den, der arbejder, lærer”
  • at variere sin undervisning og ikke deponere sine didaktiske kompetencer i et gennemgående fx digitalt læremiddel/fagportal
  • at veksle mellem analoge og digitale læremidler – blended learning
  • at gøre historiefaget til et oplevelsesfag, hvor hele eleven udfordres (hoved, krop og følelser)
  • at tage hensyn til alle elever og deres læring (undervisningsdifferentiering)
  • at lade eleverne arbejde undersøgende og problemorienteret med det historiske stof
  • kvalificeret at vælge og begrundet anvende læremidler – benyt fx vurdigi.dk til at screene digitale læremidlers anvendelighed.

Lad fagportalerne blive en aktivt tilvalgt ressource, sådan at der opstår synergi mellem stof, læremidler, ressourcer og eleverne – lad derfor elevernes problemstillinger være styrende i undervisningen og ikke de digitale fagportalers færdige forløb.

Hvis du vil vide mere

Larsen, Sten og Poulsen, Jens Aage (2021) Historieundervisning – en fagmetodik, København, Hans Reitzels forlag

Pietras, Jens og Poulsen, Jens Aage (2016) Historiedidaktik mellem teori og praksis, København, Hans Reitzels forlag

Historie og digitale fagportaler - samspil eller modspil?

Vil du have mere faglig inspiration?

Denne artikel er også udgivet i Praksis 6, 2021. 

I magasinet Praksis finder du spændende faglige artikler, interviews, tips til læremidler til din undervisning samt vores aktuelle kurser og konferencer. 

Læs Praksis her.