Del
English
Fra genstand til menneske - to nye undervisningsforløb

Fra genstand til menneske - to nye undervisningsforløb

CFU har i samarbejde med Slagelse Kommune og Forsorgshistorisk Museum i Slagelse udviklet to undervisningsforløb med titlen “Fra genstand til menneske”.

Det ene henvender sig til elever fra 4.-6. klasse og det andet til elever fra 7.-9. klasse. 

Undervisningsforløbene bliver en del af museets skoletjeneste fra 2022 og er gratis for skoler i Slagelse Kommune.

Forløbet til 4.-6. klasse lægger op til at arbejde med kropssprog og kommunikation. Ved at se på historien om hvordan udviklingshæmmedes muligheder har været synliggøres det hvorfor og hvordan kommunikation hænger sammen med livsværdi.

Forløbet til 7.-9. klasse lægger op til at arbejde med 1900-tallets forandringer i menneskesyn og udvikling af et velfærdssamfund.

Museet har fokus på en dialogbaseret tilgang og varierer mellem elevsamtaler, små øvelser samt miniforedrag tilpasset den enkelte klasse. Til 4.-6. klasse vil der også indgå legende aktiviteter.

Til de to forløb er der udarbejdet en lærervejledning med konkrete forslag til aktiviteter og læremidler.

Læs mere om forløbene og find lærervejledninger her:

> Forløbet til 4.-6. klasse

> Forløbet til 7.-9. klasse

Forsorgshistorisk Museet i Slagelse er frivilligt drevet af tidligere ansatte og et besøg værd. Museet kan tænkes ind i mange uddannelser. Museet har ligeledes et samarbejde med pædagoguddannelsen i Slagelse og Vordingborg. Læs om museet her: www.forsorgshistorien.dk