Del
English
Tag med på kursus 5. oktober om Børnenes U-landskalender 2022

Tag med på kursus 5. oktober om Børnenes U-landskalender 2022

Få inspiration til at arbejde med Danidas flotte undervisningsmateriale og mød årets forfatter Kirsten Sonne Harild.

Med Danidas spændende og varierede undervisningsmateriale kan du i år tage dine elever med til det nordafrikanske land Tunesien. Gennem film, fotos og opgaver til blandt andet dansk, billedkunst og natur/teknologi lærer I landet og tuneserne at kende fra mange forskellige vinkler i børnehøjde.

Eleverne skal både lære om den gamle medina i Tunis, det grønne højland og Sahara. Forfatter Kirsten Sonne Harrild har skrevet årets elevbog En farlig film.

Du får en gratis elevbog og en lærervejledning med hjem. Hele klassesæt med 30 elevbøger og 2 lærervejledninger kan forudbestilles på u-landskalender.dk.

Læs mere og tilmeld dig kurset.

Tid: Onsdag den 5. oktober 2022 kl. 12:00-15:00
Sted: Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde
Pris: 450 kr.