> Database over danske velfærdsteknologikilder
Indhold:
Bibliografien indeholder både forskningskilder, fagbladsartikler, rapporter fra offentlige instanser, politikpapirer, lovgivning, projektevalueringer og centrale webkilder.
Bibliografien indeholder ikke nyhedsartikler, webnyheder, nyhedsbreve, offentlige budgetter, mødedokumenter og data.
Omgang:
Omfanget af søgningen begrænser sig som nævnt til danske kilder om velfærdsteknologi og dækker tidsrummet 2008-2014, begge år inklusive. 2008 er fastsat som startpunkt, fordi begrebet her bliver en del af det politiske sprogbrug (Heilesen, 2013 s. 6).
Anvendelse:
Bibliografien er tiltænkt at indgå som ressource for UC Sjællands MOOC-kurser (jf. www.moocz.dk) og er på den baggrund udfærdiget som en søgbar database i referenceværktøjet Zotero. En fordel ved at indlejre bibliografien i et referenceværktøj er, at bibliografien er dynamisk og kan udvides.
Andre anvendelsesmuligheder er, at man som fx ergoterapeut kan følge med i løbende tilføjelser til bibliografien via et RSS-feed klassificeret med tagget ’Ergoterapeut’.
Kilderne i bibliografien er klassificeret efter to kontrollerede typologier, nemlig genre (så som rapport eller bog) og profession (så som Socialrådgiver), samt en løs og ukontrolleret teknologi-kategori (så som robotteknologi). Derudover er kategorien ”Velfærdsteknologi generelt” anvendt som klassifikation når der ikke er tale om professionsspecifikke kilder.
> Database over internationale forsknings- og udviklingsprojekter inden for velfærdsteknologi
Projektet har foretaget en undersøgelse af internationale forsknings- og udviklingsprojekter inden forvelfærdsteknologiområdet.
Undersøgelsen er afrapporteret af Simon B. Heilesen, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.
Henvisninger fra rapporten er samlet i en database, der er tilgængelig via følgende link: www.zotero.org/groups/viol/items
Samarbejdspartnere
Projektet etableres i samarbejde med Roskilde Universitet og med Professionshøjskolen Absalon som projektleder og støttet af den Den Europæiske Socialfond.