Del

Matematik i marts 2022 - årets matematikkonference

Elevernes arbejdsmåder i matematik

Kære matematiklærer i region Sjælland

For 12. gang afholder vi vores traditionsrige ’Matematik i marts’ - denne gang i Slagelse.

I år får vi bl.a. spændende besøg af professor Peter Liljedahl fra Canada. Han er internationalt anerkendt for sin forskning om, hvad der virker i “et tænkende klasselokale”.  Udover interessante oplæg vil der være lejlighed til kollegiale faglige diskussioner samt praksisnære workshops, hvor der bl.a. er fokus på elevernes arbejdsmåder i matematik.

Der vil være udstilling af aktuelle læremidler til matematik fra forskellige forlag.

Oversigt over dagen

Dato: Torsdag d. 31. marts 2022 kl. 8.30 – 16.00

Sted: Campus Slagelse, Sdr. Stationsvej 30, 4200 Slagelse

Pris: 1.550 kr.

Tilmelding elektronisk: Tilmeld dig konferencen 

Kursusnr: S22-208

Tilmeldingsfrist: 25. februar 2022

Kontaktperson: Mari-Ann Skovlund Jensen, msj@pha.dk, +45 7248 2494 

Keynotes

Peter Liljedahl: Building Thinking Classrooms

Dr. Peter Liljedahl is a Professor of Mathematics Education in the Faculty of Education and an associate member in the Department of Mathematics at Simon Fraser University in Vancouver, Canada. Peter is a former high school mathematics teacher who has kept his research interest and activities close to the classroom. He consults regularly with teachers, schools, school districts, and ministries of education on issues of teaching and learning, assessment, and numeracy.

Line Maj Møller: ‘Det tænkende klasseværelse’ på en dansk folkeskole

Line Maj Møller er matematikvejleder på to folkeskoler i Nakskov. Hun har arbejdet med, hvordan Peter Liljedahls principper for ‘det tænkende klasseværelse’ kan introduceres og fungere i praksis i en dansk sammenhæng. 

Maria Christina Schmidt og Klaus Rasmussen: SYKL 

Maria Christina Schmidt og Klaus Rasmussen er ansat på Københavns Professionshøjskole. De har begge været nøglepersoner i arbejdet med at udvikle projektet SYstematiseret KLassekammerathjælp (SYKL). SYKL er en struktureret måde at undervise og lære på, hvor den hjælpende dialog eleverne imellem er central, stilladseret gennem konkrete materialer og ‘hjælpekort’. 

Workshopholdere

  • Niels Jacob Hansen, lektor
  • Ole Freil, adjunkt
  • Birgitte Lindhardt, lærer
  • Michael Wahl Andersen, lektor

Arrangører

  • Bent Lindhardt, Professionshøjskolen Absalon, læreruddannelsen, bli@pha.dk 
  • Mari-Ann Skovlund Jensen, Professionshøjskolen Absalon/CFU, msj@pha.dk 
  • Heidi Kristiansen, Professionshøjskolen Absalon, læreruddannelsen, heik@pha.dk 
  • Lene Odefey, Danmarks Matematiklærerforening kreds 12, 13 og 15, lo@gotransport.dk

Program

08.30-09.00: Kaffe m. morgenbrød

09.00-09.10: Velkomst

09.10-10.10: Building Thinking Classrooms v/ Peter Liljedahl

Much of how classrooms look and much of what happens in them today is guided by institutional norms laid down at the inception of an industrial-age model of public education. These norms have enabled a culture of teaching and learning that is often devoid of student thinking. In this session I present some of the results of over 15 years of research into how teachers can transform their classrooms from a space where students mimic to where students think. The practices discussed will intertwine with, and make extensive references to, the recently published book, Building Thinking Classrooms in Mathematics (Grades K-12): 14 Teaching Practices for Enhancing Learning.

10.10-10.45: ‘Det tænkende klasseværelse’ på en dansk folkeskole v/ Line Maj Møller

Hvordan kan ‘det tænkende klasseværelse’ se ud i en dansk sammenhæng? I mit oplæg deler jeg af mine erfaringer med at udvikle matematikundervisning ud fra Peter Liljedahls principper og kommer med eksempler på lærerens forberedelse, konkrete aktiviteter, klasseværelsets indretning m.m.  

10.45-11.00: Pause m. frugt og nødder

11.00-12.00: Workshop 1, 2, 3 eller 4

Samme workshop i hele tidsrummet, se beskrivelser i slutningen af programmet. Prioriter med 1 og 2 ved to af workshoppene ved tilmelding.

  • Workshop 1: Matematiske undersøgelser og skriftlig kommunikation, Niels Jacob Hansen
  • Workshop 2: Hvordan kan vi arbejde med opgaver, der kræver en høj grad af tænkning i undervisningen?, Ole Freil
  • Workshop 3: Fra procedureregner til strategisk regner, Birgitte Lindhardt
  • Workshop 4: Hvordan lærer eleverne at løse tekstopgaver?, Michael Wahl Andersen

12.00-12.45: Frokost 

12.45-14.15: Workshop fortsat 

14.15-14.30: Pause 

14.30-15.15: SYKL - SYstematisk KLassekammerathjælp v/ Maria Christina Schmidt og Klaus Rasmussen

”Når man hjælper andre, så kan man nogle gange bedre selv forstå det.” Sådan siger en elev, der har været med til SYKL’e. Dvs. hun har været med til at give og få SYstematisk KLassekammerathjælp i matematik. SYKL er en fagdidaktisk, struktureret og samarbejdsorienteret måde at undervise og lære på. SYKL opfordrer eleverne til at lære af hinanden, og eleverne lærer at give hinanden feedback. I oplægget vil vi kort komme ind på baggrunden for at SYKL’e, hvordan en SYKL-lektion er organiseret, og hvordan man som matematiklærer kan komme i gang med at SYKL’e.

15.15-15.45: Nyt fra Ministeriet v/ Anne Krab, læringskonsulent, UVM

15.45-16.00: Afslutning

Workshops

1. Matematiske undersøgelser og skriftlig kommunikation v/ Niels Jacob Hansen, lektor

Udvikling af elevernes problembehandlingskompetence samt ræsonnements- og tankegangskompetence er et mål i matematikundervisningen. Derfor er det også naturligt, at eleverne ved afgangsprøverne bliver udfordret og testet i deres viden og færdigheder i forhold til disse to kompetencer. Dele af disse kompetencer kan kun identificeres og testes ved den mundtlige prøve, men udvalgte dele kan testes ved de skriftlige afgangsprøver. Derfor har afgangsprøverne de senere år indeholdt opgaver, hvor eleverne skal demonstrere deres problembehandlings- samt ræsonnements- og tankegangskompetence. Disse opgaver vil være udgangspunkt for workshoppen, hvor vi vil se på og diskutere:

  • Hvilke udfordringer er der i forhold til den skriftlige kommunikation af en matematisk undersøgelse eller et matematisk ræsonnement?
  • Hvordan kan man arbejde med skriftlig kommunikation af matematiske undersøgelser i den daglige undervisning?
  • Kvantitativ eller kvalitativ bedømmelse af elevernes besvarelser?

På workshoppen vil der være udfordringer i forhold til skriftlig kommunikation ved forskellige matematiske undersøgelser.

Workshoppen henvender sig især til lærere udskolingen, men alle kan blive inspireret af den. 

2. Hvordan kan vi arbejde med opgaver, der kræver en høj grad af tænkning i undervisningen? v/ Ole Freil, adjunkt

Lærerens holdning til matematik betyder noget for de arbejdsmåder læreren lægger op til, at eleverne arbejder med. Når eleverne arbejder med opgaver, der kræver en høj grad af tænkning fx i form af undersøgende opgaver, udvikler de i højere grad begrebsmæssig forståelse, men vi ved samtidig, at mange lærere finder det vanskeligt at arbejde med denne type opgaver krav og at de derfor ofte sænker kravene undervejs. Dernæst har læreren en central rolle i, at der udvikles normer i klassen, hvor eleverne deler tænkning, forbinder og bygger videre på hinandens ideer. Hvordan giver vi eleverne mulighed både at arbejde med opgaver, der kræver en høj grad af tænkning og at de kommer i dialog, samtidig med at læreren kan se sig selv i det?

I oplægget vil jeg komme med et bud på, hvad der kendetegner opgaver, der kræver høj grad af tænkning hos eleverne og som samtidig fremmer dialog og samtale i undervisningen. 

Workshoppen vil veksle mellem oplæg, konkrete aktiviteter til undervisning og didaktiske diskussioner.

3. Fra procedureregner til strategisk regner v/ Birgitte Lindhardt, lærer

Standardalgoritmer er der som udgangspunkt ikke noget galt med, men hvor megen tid skal vi reservere til at arbejde med dem kontra notatregning og hovedregning? Hvordan arbejder vi videre med den regnestrategiske tænkning vi bygger op i indskolingen? Hvordan forklarer man forældrene at regneundervisning i dag er noget andet end da de gik i skole? Jeg vil give en række eksempler på samt overvejelser over, hvordan man kan udvikle elevernes regnefærdigheder mod en mere regnestrategiske tænkning inden for de fire regningsarter. Eksemplerne tager udgangspunkt i min undervisning fra 1.-6. klassetrin.

4. Hvordan lærer eleverne at løse tekstopgaver? v/ Michael Wahl Andersen, lektor

I faghæftet for matematik (2019) kan man blandt andet læse følgende: ”For at eleverne bliver i stand til at læse og skrive i det fagsprog, der kendetegner matematik, er det afgørende, at de har viden om de særlige træk, der kendetegner matematiktekster, og at de udvikler hensigtsmæssige læsestrategier.” I denne workshop søger jeg at konkretisere, hvad der kendetegner strategisk læsning med eksempler fra matematikundervisningen.

Workshoppen henvender sig til lærere på alle klassetrin.

Læs også Michael Wahl Andersens artikel "Oplæsning og genfortælling som strategi til forståelse af matematiktekster" fra tidsskriftet Viden om Literacy (30/2021).