Del

Kommende arrangementer - Praktikernetværk for teknologiforståelse

30/9: Netværksdag om digital design og designprocesser

Den 30. september 2021 afholder CFU Absalon netværksdag kl. 9.00-15.30 for vores praktikernetværk om teknologiforståelse. Netværket støttes af Villum Fonden, og det er derfor gratis at deltage for lærere, pædagoger, skoleledere og skolekonsulenter i region Sjælland. 

Netværksdagen finder sted på Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde, kl. 9.00-15.30. 

Temaet for denne netværksdag er digital design og designprocesser. Du vil kunne vælge en af tre længere workshops, som alle med forskelligt indhold vil føre dig igennem en designproces frem mod konstruktion af et produkt. Derudover har vi inviteret praktikere fra vores region, som vil dele deres erfaringer med designorienterede forløb i grundskolen. 

Kl. 15.30 afsluttes programmet for lærere og pædagoger. Er du skoleleder eller kommunal konsulent, har du derudover mulighed for at deltage i en særligt tilrettelagt time kl. 15.30-16.30. Se programmet nedenfor.

TILMELDING

Ca. 1 uge inden afholdelse vil du modtage en mail med yderligere praktiske informationer. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte Eva Petropouleas pr. e-mail: evch@pha.dk eller tlf.: 7248 1962.